Meditationer over økologisk juletræsdyrkning

- Hvor trækker vi grænsen mellem et økologisk og et konventionelt juletræ?

Untitled design (41).png

 

Overskriften lyder måske som et simpelt spørgsmål. For hvis juletræet overholder reglerne for økologisk dyrkning er det vel økologisk? Juletræet er vel enten sprøjtet eller sprøjtefrit? Som du nok allerede har luret, så er det desværre ikke helt så simpelt. Debatten bølger afsted i juletræsverdenen, hvor overvejelserne om, hvad det vil sige at være et økologisk juletræ, ikke er entydige.

Vores egne overvejelser begyndte for alvor at melde sig sidste år, da vi rundt om et bord med pilsnere og smørrebrød tog beslutningen om selv at dyrke økologiske juletræer. Spørgsmålene stod i kø som nåle på en grangren: Hvad gør du egentlig, når du skal plante økologiske juletræer for første gang? Kan du selv høste kogler og frø og bare gå i gang? Eller køber du frø eller små juletræer og er de så også økologiske? Og hvad med ukrudt, sultne rådyr, lus og planteafstand?

Juletræer adskiller sig fra stort set alle andre landbrugsprodukter ved at kræve ekstraordinær lang vækstperiode. For modsat korn, roer eller blomster går der gerne 6 år inden de nyplantede juletræer er store nok til at komme i stuerne landet over. Den lange vækstperiode åbner en ladeport af potentielle udfordringer.

 

REGLERNE I DAG

Som det er nu, så skal et juletræ være født økologisk, før det kan blive fældet og solgt som et økologisk træ. Omlægger du dit landbrug til økologi, kan du altså ikke gøre dine juletræer økologiske, hvis de er plantet konventionelt. Det er denne regel, der i øjeblikket debatteres ivrigt. For det tager normalvis kun 2 år at omlægge et konventionelt landbrug til et økologisk, så hvis også juletræerne fulgte denne regel, så kunne en landmand i princippet plante juletræet konventionelt og sprøjte ukrudtet væk de første år af juletræets levetid - for så sidenhen at omstille sig til økologisk landbrug inden træet skal fældes.   

I Jul Til Døren er vi begejstrede for såvel juletræer som for debat. I vores øjne er der både argumenter for og imod en ændring af de nuværende regler:

  • Hvis vi tager ‘Ja-til-nye-regler’-hatten på, og finder de positive argumenter for, at en juletræsproducent bør kunne omlægge sine konventionelle træer til økologiske, så ser de cirka sådan ud: Vi vil få mange flere økologiske juletræer til salg og på den måde skubbe den overordnede udvikling i den rigtige retning. Nu flere landmænd der omstiller til økologi, desto mindre bliver der sprøjtet. Og så vil forbrugeren nok endda også få billigere økologiske træer.

  • Hvis vi tager ‘Nej-til-nye-regler’-hatten på og fastholder, at et juletræ skal være økologisk fra frø til voksent træ, så vil vi til gengæld understrege, at vi skal passe meget på med at udvande det økologiske kvalitetsstempel. Der skal ikke kunne ‘spekuleres’ i økologi. For hvor trækker vi grænsen, hvis et juletræ godt må sprøjtes i sine tidlige år? Hvis et træ skal være økologisk, så skal det selvfølgelig være dyrket økologisk - hele sit liv.

    Der er stærke argumenter i begge lejre. Vi mener dog, at den nuværende grænse er trukket rigtigt: - et juletræ skal være økologisk fra første spire. Det mener vi, fordi økologi handler ligeså meget om, hvad vi putter i jorden, som hvad vi putter i vores mund. Og derfor skal der sprøjtes så lidt som overhovedet muligt.

 

Asmus Gamdrup