Få god samvittighed med en økologisk Nordmannsgran

FB image til link posts - 1200x628 (17).png

Den 21. november tordnede tidligere juletræsproducent, Niels Dyggard, i Politiken mod danskernes juletræsdarling: ”Går du op i miljøet, skal du droppe Nordmannsgranen” – hed overskriften. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. I Jul Til Døren arbejder vi for en mere bæredygtig og økologisk produktion af juletræer, fordi det netop tillader os at dyrke Nordmannsgran i Danmark under hensyntagen til miljø, natur, biodiversitet og grundvand. Så det er faktisk forkert, når Niels Dyggard skriver som han skriver.

Om juletræet hedder Nordmannsgran, Rødgran, Sølvgran eller Omorika er for os ikke det væsentlige i debatten om, hvordan vi sikrer, at vores natur også fungerer om 100 år. Det handler mere om konventionelt vs. økologisk landbrug. Debatten om økologi og konventionelt landbrug kan dog til tider godt blive ganske ukonstruktiv. Tænk bare på Coops forside i deres medlemsblad fra oktober. Det ønsker vi egentlig ikke at bidrage til. Derfor er her er en gennemgang af, hvad vi ved – og ikke mindst hvad vi ikke ved – om, hvordan juletræsdyrkningen påvirker miljøet.

 

Det sprøjter man en konventionel Nordmannsgran med

Når en landmand dyrker en Nordmannsgran konventionelt, så anvender han en række sprøjtegifte og kemikalier. Han anvender herbicider (fx Glyphosat som er det vi kender fra RoundUp) til at holde ukrudt væk og pesticider til at holde skadedyr væk. Han anvender gødning til at give træet næring og vækstreguleringsmidler for at sikre, at træet ikke gror for hurtigt, så det får den form, symmetri og afstand mellem kransene, som vi er blevet vant til, at juletræer har. Når en landmand sprøjter sine juletræer, er det altså delvist for udseendets skyld men mest for at bevare træets sundhed og undgå luse- og galmideangreb. Og han gør det naturligvis med respekt for de grænseværdier, der sættes for fx brugen af Glyphosat, som EU i denne uge valgte ikke at forbyde brugen af (dog under store protester fra miljøorganisationer og kun i fem år mod normalt 15 år).

 

Det sprøjter man en konventionel Rødgran med

Når man derimod dyrker en Rødgran konventionelt, er der sjældent brug for pesticider, fordi der ikke er nogen skadedyr, der angriber træet. Der er sjældent brug for kunstgødning, fordi træet ikke har behov for ligeså meget næring for at gro og der anvendes ikke nødvendigvis vækstregulering fordi træet ikke skal – ja vækstreguleres – i samme grad for at leve op til vores konventioner for et flot juletræ. Landmanden vil dog ofte sprøjte med herbicider for at forhindre ukrudt. Derfor er en konventionelt dyrket Nordmannsgran lidt forsimplet sagt mere miljøbelastende end en Rødgran

 

Påvirker sprøjtningen overhovedet miljøet?

I dag bruger producenter af konventionelt dyrkede juletræer og klippegrønt 50 tons Glyphosat om året. Det oplyser Dansk Juletræsforening. Det svarer til 6% af det samlede forbrug i Danmark i 2015 ifølge Danmarks Naturfredningsforening. Men vi kan ligeså godt slå en ting fast med det samme. Der findes ingen studier, som en gang for alle beviser, at giftrester i vores grundvand og tabet i biodiversitet de senere år er en direkte konsekvens af konventionel juletræsdyrkning. Derimod findes der studier, der viser, at der findes rester af fx Glyphosat i vores grundvand og der findes studier, der kæder brugen af sprøjtegifte sammen med et tab i biodiversiteten. Så køber du et konventionelt dyrket juletræ, står der altså ikke en økolog med en rygende pistol bag dig. Men han står klar med andre argumenter.

Se med da vi plantede 3.000 nye, biodynamiske juletræer på Birkemosegaard

Derfor er økologi stadig svaret (synes vi)

Men hvorfor er det nu, det er skidt med sprøjtegifte? ”Det er skidt fordi de rester af sprøjtegifte vi finder i vores grundvand kan være farlige, fx pga. cocktaileffekt, når flere stoffer forekommer sammen. Det ses bl.a. ved forsøg med rotter, hvor rotternes fostre misdannes. Og så er det også skidt, fordi giftene dræber de planter og insekter, som agerlandets dyr skal leve af, og de nyttedyr som landbruget kunne nyde godt af. Det er ofte nyttedyrene som sørger for at bestøvningen af både vilde planter og af landbrugets afgrøder finder sted,” fortæller Nora Skjernaa Hansen, der er skovpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Vi er altså helt nede ved blomsterne og bierne her, folkens. I en økologisk juletræsproduktion anvender vi ikke herbicider (som fx Glyphosat) til at holde ukrudt nede men i stedet fx gæs, får eller tang. Vi anvender ikke pesticider men krydser i stedet fingre og må kassere de træer, der angribes af lus og galmider. Vi gøder med (økologisk) hønsemøj og vækstregulerer ikke på andre måder end ved klipning og opbinding.

Kan du som forbruger acceptere et træ, der ser en anelse anderledes ud og en pris der (lidt endnu) ligger lidt over normalen, kan du give den økologiske juletræsproduktion ben at gå på og danse med god samvittighed rundt om din øko-Nordmannsgran juleaften.

Esben Spangsege